Gå til indhold
SENIORPLEJE.DK - DIN GARANTI FOR PROFESSIONEL & FAGLIG RÅDGIVNING
SENIORPLEJE.DK - DIN GARANTI FOR PROFESSIONEL & FAGLIG RÅDGIVNING

Tunge, urolige og hævede ben? Få sygeplejerskens gratis tips til bedre blodcirkulation.

Oplever du tit at have tunge, trætte og urolige ben? Så kan det være, at du har brug for at få styrket din blodcirkulation.

Ømme, trætte og urolige ben er noget de fleste mennesker oplever i løbet af deres liv. Ofte er det gener, som er forbundet med specifikke aktiviteter – f.eks. efter træning, en hård arbejdsdag eller dage, hvor vi har stået, gået eller siddet mere end vi plejer. Altså enkeltstående tilfælde, hvor generne som regel forsvinder af sig selv efter en dags tid eller to.

En del mennesker, især i den ældre aldersgruppe, oplever dog tunge og trætte ben på daglig basis og det kan være forbundet med megen ubehag eller ligefrem smerter. Det kan f.eks. være at der opstår smerter i underbenene ved almindelig gang. Smerter, der forsvinder når man stopper op, men som vender tilbage når gangen genoptages. Det kan kræve mange små pauser at gå længere distancer!

Begge symptombilleder har rødder i vores blodcirkulation og den gode nyhed er, at ubehaget og smerterne kan lindres eller helt afhjælpes ved hjælp af støtte- eller kompressionsstrømper.

Begge symptombilleder har rødder i vores blodcirkulation og den gode nyhed er, at ubehaget og smerterne kan lindres eller helt afhjælpes ved hjælp af støtte- eller kompressionsstrømper.

Vores blodcirkulation er helt essentielt for at vores krop kan fungere som den skal. Med hjertet som hovedpumpe, er kredsløbet ét langt rørsystem af forskellige blodårer, der sørger for at transportere ilt og næringsstoffer ud til cellerne. Blodårerne i denne del af systemet kaldes arterier. Når cellerne arbejder, udskiller de affaldsstoffer, som igen transporteres væk via kredsløbets blodårer, så de kan blive udskilt eller genbrugt. Disse blodårer kaldes vener.

Med hjertet som eneste hovedpumpe, giver det mening, at trykket i kredsløbet bliver svagere jo længere væk, vi kommer fra hjertet. Derfor er vores blodtryk i hænderne og især i fødderne naturligt lavere end i resten af kroppen. Dertil kommer, at blodet fra benene skal kæmpe mod tyngdekraften, når det skal tilbage til hjertet. Dén lille detalje har kroppen dog fundet en genial løsning på: veneklapper. Veneklapper er små sluser, der sidder i benenes vener og som forhindrer at blodet kan løbe tilbage.

På grund af det lavere blodtryk i vores hænder og fødder, vil det i mange tilfælde også være her, vi oplever symptomer, hvis der er problemer med kredsløbet. Symptomer på nedsat blodcirkulation kan f.eks. være:

  • Kolde, blålige og/eller hævede hænder og/eller fødder
  • Muskeltræthed/udmattelse
  • Summende/sovende fornemmelser i hænder og/eller fødder
  • Nattekramper
  • Smerter i underbenet ved gang, der forsvinder efter kort hvile
  • Ved mere alvorlige tilfælde kan smerterne også forekomme i hvile
  • Glat, nærmest skinnende hud, der har mistet sin hårvækst

 

Kredsløbsforstyrrelser er mest udbredt hos ældre mennesker og diabetes- og nyrepatienter, men forekommer i høj grad også som følge af rygning, forhøjet blodtryk og/eller højt fedt- og kolesterolindhold i blodet. Disse parametre øger nemlig risikoen for åreforkalkning. Kredsløbsforstyrrelser kan også være genetisk betinget.

Åreforkalkning forsnævrer blodårerne, således blodet har sværere ved at passere. Det gør, at udvekslingen af ilt, næringsstoffer og affaldsstoffer til og fra musklerne sker langsommere og musklerne har derved færre ressourcer til rådighed. Det kan være fint, når vi sidder stille eller blot går nogle få skridt. Problemerne opstår, når der bliver krævet mere af musklerne end ressourcerne umiddelbart tillader. F.eks. ved en længere gåtur, gang på trapper eller løb. Når musklerne ikke får nok ilt og næring, opstår der smerter. Smerterne får os til at stoppe op, hvilket giver musklerne chancen for at komme sig igen, hvorved smerterne hører op.

Det skal lige siges, at det ikke er farligt for kroppen at gå, selvom der opstår disse smerter undervejs. Faktisk er det meget vigtigt, at vi bliver ved med at holde vores krop, især vores ben, i gang. Muskelmasse forsvinder utrolig hurtigt – bare tænk på, hvor hårdt kroppen har det efter et par sygedage i sengen. På den anden side skal der heller ikke ret meget til for vedligeholde vores muskler. Når vi går eller træner på anden vis, styrker vi ikke bare vores muskler. Vi stimulerer også blodcirkulationen og styrker derved vores kredsløb.

Regelmæssig træning er en af de bedste måder at forebygge sygdom og skader, og det behøver ikke være hverken sveddryppende hårdt eller besværlig. En daglig gåtur er fantastisk, men hvis det ikke er en mulighed, kan du nemt få trænet både arme og ben mens du sidder i dit trygge hjem med en pedaltræner. Du kan også bruge en balancepude eller et vippebræt til at styrke venepumpen i benene.

 Se vores forskellige produkter til et aktivt liv. Klik her!

Som nævnt tidligere er støttestrømper eller kompressionsstrømper også en god hjælp. Både til dig, der er aktiv, og til dig, der har en mere stillesiddende hverdag.

Støttestrømper eller kompressionsstrømper – kært barn har mange navne

Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, hvad der menes, når talen falder på støttestrømper og kompressionsstrømper. Forvirringen skyldes bl.a. at begreberne ofte bruges i flæng, og at begge typer af strømper har samme formål – at presse musklerne og veneklapperne i benene sammen, for at styrke tilbageløbet af blod og væske fra benene. Herudover kan de medvirke til at forebygge mindre blodpropper og åreknuder, som kommer af længere tids belastning af benene.

 Se vores store udvalg af støttestrømper. Klik her!

Lad os prøve at tage et nærmere kig på forskellene mellem de to strømper. For der ér forskel og den ligger især i, hvor kraftigt et pres strømpen giver.

Støttestrømper er, som udgangspunkt, til raske ben og bruges til at forebygge skader og ubehag.

Den mest kendte model er knælang og giver et jævnt, mildt tryk. Støttestrømper er fremstillet i et behageligt, blødt og fleksibelt materiale, som gør at de ligner og føles meget som almindelige strømper. De er nemme at få på og er særdeles velegnede til folk, der står eller sidder meget i løbet af dagen. Af samme grund kendes støttestrømper også under navne som ”flystrømper” eller ”rejsestrømper”.

Støttestrømper kan dog også være en hjælp til dig, der har en mere aktiv hverdag. Mange motionister, især løbere og cyklister, vil opleve en bedre komfort under og efter aktiviteten ved brug af støttestrømper. Den øgede cirkulation i benene bringer nemlig ikke kun en mere stabil iltforsyning til cellerne, men hjælper også affaldsstofferne væk fra benene.

Også gravide og mennesker med lette symptomer på kredsløbsforstyrrelser eller åreknuder i benene kan have god gavn af støttestrømper.

Kompressionsstrømper er til syge, behandlingskrævende ben og skal ordineres af en læge.

De findes med forskellige grader af tryk (grad 1 til 4), forskellige længder (knækorte til lyske), forskellig strikkemåde og materialekvalitet. Der skal tages mål til kompressionsstrømper og ofte er det også nødvendigt at bruge hjælpemidler, når strømpen skal på. Dette skyldes at strømperne kan være meget stive og ufleksible for at kunne give det nødvendige tryk.

Lynlåssko - lette at få på. Har du svært ved at få almindelige sko på? Måske har du deforme fødder, bruger benskinner, eller har smerter i tæer og fodleddene?

Se alle vores smarte lynlåssko. Klik her!

Vores BILLY Lynlåssko kan lynes op hele vejen rundt, og du skal blot placere din fod. Vupti, og så lyner du den igen.

Disse sko er lette, smarte og ergonomiske. Derudover kan du tage indlægssålen ud, og placere din egen (ortopædiske?) sål.

Har du spørgsmål omkring problemer med blodcirkulation, støttestrømper, ortopædiske lynlåssko, eller måske noget helt andet?

Uanset hvad, du har på hjertet, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi sidder 2 sygeplejersker klar til at guide dig, så du finder de helt rigtige hjælpemidler til dig :)

De bedste tanker fra

De bedste tanker fra

Ditte Alici,
Sygeplejerske og Ejer,

www.seniorpleje.dk
Mail: ditte@seniorpleje.dk
Mobil: 40563841