Hvilke hjælpemidler kan man få gennem kommunen?

Skrevet af Seniorplejes sundhedsfaglige team – autoriserede sygeplejersker og plejefaglige specialister med mange års erfaring i ældrepleje og rehabilitering.

Hvilke hjælpemidler kan man få gennem kommunen?

Kan man få en rollator gennem kommunen? Hvad med en kørestol? Kan man få støttegreb eller hjælpemidler til badeværelset? Og skal man selv betale – eller dækker kommunen udgiften?

Det er spørgsmål, som mange ældre og pårørende sidder med – og reglerne kan være svære at gennemskue. Reglerne om støtte til hjælpemidler findes blandt andet i Servicelovens §112, men hvad det i praksis betyder, og hvad man konkret kan søge om, er langt fra altid klart.

Denne artikel giver dig et overblik over de vigtigste regler, eksempler på hjælpemidler og praktiske råd til, hvordan du går frem – baseret på Servicelovens regler og vores sundhedsfaglige erfaring.

Hvad er §112 i Serviceloven?

Servicelovens §112 fastslår, at kommunen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet opfylder mindst ét af følgende kriterier:

• det i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne
• det i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet
• det er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv

Kommunen foretager altid en konkret og individuel vurdering. To personer med tilsyneladende samme udfordringer kan godt få forskellige afgørelser, fordi vurderingen altid tager udgangspunkt i den enkeltes situation. Du kan læse den fulde lovtekst på Retsinformation.dk.

Hvem kan få bevilget et hjælpemiddel?

For at få bevilget et hjælpemiddel efter §112 skal følgende som udgangspunkt være opfyldt:

• Du har en varigt nedsat funktionsevne – det vil sige en nedsat funktionsevne, der ikke forventes at blive bedre over tid. Tilstanden behøver ikke være livsvarig, men den skal have et varigt præg i modsætning til en kortvarig eller forbigående tilstand.
• Hjælpemidlet skal opfylde mindst ét af de tre kriterier i §112 (se ovenfor).
• Hjælpemidlet må ikke være et sædvanligt forbrugsgode – dvs. et produkt, som borgere generelt anskaffer sig uanset funktionsevne. Forbrugsgoder kan i stedet være omfattet af reglerne i §113 (se længere nede).

Både ældre, voksne med kroniske sygdomme og mennesker med nedsat funktionsevne kan søge om hjælpemidler. Det afgørende er altid kommunens konkrete vurdering – ikke alder eller diagnose i sig selv. Læs mere om betingelserne på borger.dk.

Eksempler på hjælpemidler, kommunen kan bevilge

Nedenstående er eksempler på hjælpemidler, der kan være relevante at søge om efter §112. Eksemplerne er ikke en garanti for bevilling – kommunen vurderer altid konkret og individuelt. Visse hjælpemidler kan desuden høre under andre bestemmelser end §112, fx §113 eller §116, afhængigt af produkt og situation.

Rollator

En rollator kan være relevant for personer med nedsat gangfunktion, der har svært ved at bevæge sig selvstændigt indendørs eller udendørs. Kommunen vurderer, om en rollator i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller lette den daglige tilværelse i hjemmet. Har du behov for en sammenklappelig rollator til transport, vil det typisk indgå i vurderingen.

Kørestol

En kørestol kan være relevant for personer, der ikke kan gå eller kun kan gå meget begrænsede strækninger. Kommunen kan skelne mellem en kørestol til indendørs og udendørs brug, og vurderingen tager udgangspunkt i den enkeltes behov og boligsituation. Se også vores udvalg af letvægts kørestole.

Gangstativ

Et gangstativ – også kaldet en gangvogn – kan være relevant for personer, der har brug for mere stabilitet end en rollator giver, fx ved svært nedsat balance eller gangfunktion. Det bruges typisk indendørs og kan være relevant ved varige gangvanskeligheder.

Støttegreb og sengehest

Fast monterede støttegreb ved toilet, bad og seng hører typisk under boligindretning efter §116 – ikke hjælpemidler efter §112. Løsere og flytbare støttegreb og sengeheste kan i visse tilfælde bevilges efter §112, men det afhænger af kommunens konkrete vurdering. Se vores udvalg af sengeheste og støttegreb.

Forhøjet toiletsæde

Et forhøjet toiletsæde kan være relevant for personer med nedsat ben- eller hoftefunktion, der har svært ved at sætte sig og rejse sig fra toilettet. Om det bevilges efter §112 eller vurderes som et forbrugsgode efter §113, afhænger af kommunens konkrete vurdering.

Bade- og toiletstol

En bade- eller toiletstol kan være relevant for personer, der ikke kan stå sikkert i badet eller rejse sig fra et almindeligt toilet uden risiko for fald. Kommunen vurderer den konkrete situation.

Skal man selv betale for hjælpemidler fra kommunen?

Hjælpemidler bevilget efter §112 er som udgangspunkt vederlagsfrie – dvs. gratis for modtageren. Kommunen dækker udgiften til det hjælpemiddel, der vurderes at opfylde behovet på en fagligt forsvarlig måde.

Hvis du ønsker et dyrere hjælpemiddel end det, kommunen har vurderet er tilstrækkeligt, giver §112, stk. 3 mulighed for selv at betale differencen og få det produkt, du foretrækker – så længe det i øvrigt opfylder det bevilgede formål. Læs mere på borger.dk.

Kan man selv vælge hjælpemiddel og leverandør?

Når kommunen har truffet afgørelse om bevilling, har du efter §112, stk. 3-4 som udgangspunkt mulighed for at vælge at købe hjælpemidlet hos en privat leverandør frem for at modtage det fra kommunens depot. Det kaldes frit valg. Der er dog vigtige betingelser, du bør kende til:

• Kommunens tilskud ved frit valg svarer til, hvad kommunen selv ville have betalt for et hjælpemiddel, der dækker det bevilgede behov – ikke nødvendigvis til prisen på det produkt, du vælger.
• Vælger du et dyrere produkt, betaler du selv differencen.
• Frit valg gælder ikke, hvis kommunen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, der er fuldstændigt identisk med det, du ønsker at købe hos en privat leverandør. Spørg din sagsbehandler om, hvad der konkret gælder.
• Kommunen kan have indgået leverandøraftaler, der kan påvirke dine muligheder – og de konkrete vilkår varierer fra kommune til kommune.
• Tekniske hjælpemidler bevilget efter §112 – også når de købes via frit valg – betragtes som udgangspunkt som udlån og skal leveres tilbage til kommunen, når behovet ophører.

Hvordan søger man om et hjælpemiddel?

Du søger ved at kontakte din kommune – typisk via hjælpemiddelkontoret, ældreområdet eller hjemmeplejen. Sagsbehandlingen foregår som regel i disse trin:

1. Kontakt kommunen og beskriv dit behov – du kan også bede din læge eller ergoterapeut om at hjælpe med at formulere ansøgningen
2. Vurderingsbesøg – en ergoterapeut eller sagsbehandler besøger dig typisk hjemme for at vurdere din funktionsevne og boligsituation
3. Skriftlig afgørelse – kommunen sender en afgørelse om bevilling eller afslag med begrundelse
4. Levering – ved bevilling kan du enten modtage hjælpemidlet fra kommunens depot eller benytte frit valg

Du kan finde din kommunes kontakt oplysninger på borger.dk.

Søg kommunen, før du køber selv

Det er vigtigt at kontakte kommunen og afvente en afgørelse, inden du køber et hjælpemiddel for egne midler. Køber du et hjælpemiddel, før kommunen har truffet afgørelse, kan du risikere ikke at kunne få tilskud efterfølgende – kommunen kan som udgangspunkt ikke give støtte med tilbagevirkende kraft. Søg først, køb bagefter.

Hvad gør man, hvis kommunen siger nej?

Får du et afslag, har du ret til at klage. Klagen skal indgives til kommunen inden for 4 uger fra den dato, du modtog afslaget. Kommunen skal herefter genvurdere sin afgørelse. Fastholder kommunen afslaget, kan du klage videre til Ankestyrelsen, som træffer den endelige administrative afgørelse.

Du har også ret til en skriftlig begrundelse for afslaget og kan søge på ny, hvis din funktionsevne ændrer sig væsentligt. Læs mere om klageproceduren på borger.dk.

Hvad er forskellen på §112 og §113?

Serviceloven skelner mellem to typer støtte:

• §112 – Hjælpemidler: Gælder produkter, der er særligt indrettet til at afhjælpe en varigt nedsat funktionsevne og ikke anvendes af befolkningen generelt. Eksempler kan være en rollator, kørestol eller bade-/toiletstol. Hjælpemidlet er vederlagsfrit, hvis betingelserne er opfyldt.
• §113 – Forbrugsgoder: Gælder produkter, der også bruges af borgere generelt, men som en person med nedsat funktionsevne har særlig brug for på grund af sin funktionsnedsættelse. Kommunen kan yde støtte til en del af udgiften, hvis betingelserne er opfyldt – og der vil typisk være en egenbetaling.

Det er ikke altid ligetil at vide på forhånd, om et produkt hører under §112 eller §113 – det er kommunen, der afgør det i hvert enkelt tilfælde. Læs mere på borger.dk.

Et hjælpemiddel handler om selvstændighed, tryghed og livskvalitet

Det kan være svært at acceptere, at man har brug for et hjælpemiddel. Men fra sundhedsfagligt hold ser vi det anderledes: et hjælpemiddel er ikke et tegn på svaghed – det er et redskab til frihed og selvstændighed.

En rollator kan gøre det muligt selv at gå på indkøbstur. Et støttegreb i badet kan give tryghed og bevare privatlivets fred. En kørestol kan gøre det muligt at deltage i familieudflugter. Det handler ikke om at gøre mindre – det handler om at kunne blive ved med at gøre det, der betyder noget.

Ofte stillede spørgsmål om hjælpemidler fra kommunen (FAQ)

Kan man få en rollator gennem kommunen?

Det er muligt at få en rollator bevilget efter §112, hvis du har en varigt nedsat gangfunktion, og kommunen vurderer, at rollatoren kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad lette din daglige tilværelse i hjemmet. Det er altid kommunen, der foretager den konkrete og individuelle vurdering.

Kan man få en kørestol gratis fra kommunen?

Kommunen kan bevilge en kørestol vederlagsfrit efter §112, hvis betingelserne er opfyldt. Ønsker du en dyrere model end den, kommunen har vurderet er tilstrækkelig, kan du selv betale differencen.

Hvor lang tid tager det at få bevilget et hjælpemiddel?

Sagsbehandlingstiden varierer fra kommune til kommune. Der er ikke fastsat en specifik lovpligtig frist for hjælpemiddelsager, men kommunen er forpligtet til at behandle ansøgningen inden for rimelig tid. Spørg din sagsbehandler om den forventede behandlingstid.

Kan pensionister få hjælpemidler fra kommunen?

Alder er ikke i sig selv et kriterium for bevilling. Det afgørende er, om du har en varigt nedsat funktionsevne, og om hjælpemidlet opfylder betingelserne i §112.

Hvad er et hjælpemiddeldepot?

Kommunerne har typisk et hjælpemiddeldepot, hvorfra tekniske hjælpemidler udlånes. Hjælpemidler fra depotet tilhører kommunen og skal som udgangspunkt leveres tilbage, når behovet ophører. Det gælder også for tekniske hjælpemidler købt via frit valg, da disse som udgangspunkt ligeledes betragtes som udlån.

Har du brug for hjælp til at finde det rigtige hjælpemiddel?

Det kan være svært at navigere i mulighederne – både hvad angår reglerne og valget af det konkrete hjælpemiddel. Hos Seniorpleje er vi sundhedsfaglige og hjælper gerne med at forstå mulighederne og finde det hjælpemiddel, der passer bedst til dig og din hverdag – uanset om du er pårørende eller søger for dig selv.

Vi tager ikke stilling til, hvad kommunen vil bevilge – det er altid kommunens afgørelse. Men vi kender vores sortiment ind og ud og rådgiver gerne om, hvilke produkter der kan være relevante for din situation – uanset om du køber via frit valg eller for egne midler.

Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi er klar til at hjælpe.

Seniorplejes team består af autoriserede sygeplejersker og sundhedsfaglige med mange års erfaring i ældrepleje. Denne artikel er skrevet til orientering og erstatter ikke individuel rådgivning fra kommunen eller en fagperson. Kildehenvisninger: Retsinformation.dk – Serviceloven og borger.dk – Hjælpemidler.